I denne brochure finder du beregninger og regler for udførelsen, der er baseret på mere end 30 års erfaring med frostsikring med FLOORMATE/SOLIMATE. Henvisningerne er taget fra forskrifter og fra Frost i jord.

På grund af henvisningernes generelle karakter kan de ikke erstatte dimensionering og specifikation for hvert enkelt projekt. Dette forbliver en opgave og et ansvar for bygherren eller ansatte hos denne, f.eks. arkitekter, konsulenter eller entreprenører.

Specifikationer
Tykkelsen på isolationspladerne vælges, så temperaturen i den frostudsatte undergrund ikke bliver lavere end 0 °C (figur 1.51).

Derimod er det tilladt for det ikke-frostudsatte lag (normalt drængrus) mellem isolationspladen og undergrunden at fryse.

Som udgangspunkt for beregningen kræves følgende værdier:

• Områdets frostmængde F₁₀₀
• Områdets årsmiddeltemperatur tm
• Tykkelsen af det ikke-frostudsatte drænlag mellem isolationen og undergrunden
• Tykkelsen af jordlaget over isolationen

Frostpåvirkning Frostmængde og årsmiddeltemperatur
TFrostsikring af uopvarmede konstruktioner med isolationsmaterialer baseres på jordens varmemagasin fra sommerhalvåret. Isolationslaget reducerer varmetabet i vinterhalvåret, så frosten ikke trænger ned i den frostudsatte undergrund. Varmemagasinet øges, jo højere årsmiddeltemperaturen er på stedet.

Frostpåvirkningen karakteriseres ved stedets frostmængde F, der er summen af lufttemperaturerne under frysepunktet, ganget med den aktuelle tid pr. døgn for hele frostsæsonen.

Den udtrykkes normalt i "timegrader" (h°C). F₁₀₀ angiver den frostmængde, som statistisk set antages at blive overskredet én gang hvert hundrede år. F₁₀ og F₂ er tilsvarende frostmængder for hvert tiende år hhv. hvert andet år. F₁₀₀ kan i praksis betragtes som stedets maksimale frostmængde og F₂ som middelfrostmængden.

Årsmiddeltemperaturen t_m og frostmængderne i luft, F₁₀₀ - F₁₀, er opgivet for et repræsentativt udvalg af kommunerne i Norge i "Kommunetabel".

Med kendskab til disse frostmængder og den stedlige årsmiddeltemperatur har man via beregninger fundet de tilsvarende isolationstykkelser, der hindrer nedtrængning af frost i den frostudsatte undergrund. Resultaterne ses i dimensioneringsdiagrammet. Der er regnet med snefri flader.

Lokale klimaforhold skal altid vurderes ved praktisk dimensionering! I højereliggende områder skal frostmængden øges og årsmiddeltemperaturen justeres noget ned. Det samme gælder for områder med meget koldluft og udstråling. Særligt i fjordområder kan frostmængderne variere meget fra sted til sted. Hvis kommunecenteret ligger ved fjorden, kan tabelværdierne være alt for lave i dalstrøgene i samme kommune. Kontakt lokalkendte folk og under alle omstændigheder kommunens tekniske personale!

Korrektion af årsmiddeltemperaturen:
I Norge synker årsmiddeltemperaturen normalt med 0,6 - 0,7 °C for hver 100 meters stigning. For at opretholde sikkerhedsniveauet på højereliggende steder ved frostsikring med isolering, skal de korrigerede årsmiddeltemperaturer beregnes.

Drænlag
Drænlaget (min. 0,1 m) indeholder altid en vis mængde fugtighed. Denne mængde fugt skal fryse til is, inden temperaturen i lagets underside falder til under 0 °C. Et tykt lag med drænende materiale mindsker derfor behovet for isolation.

Jordlaget over isoleringen
Et jordlag over isolationen har en isolerende evne, som i frossen tilstand er stærkt afhængig af jordens fugtighed. Høj fugtighed giver dårligere isolationsevne.

I tabel 11 vises varmeledningsevnen for et udvalg af normale jordarter i frossen tilstand. I parentes angives henholdsvis lav og høj grad af fugtighed. Den relativt dårlige isolationsevne bevirker, at tykkelsen af jordlaget bør overstige 0,3 m, før isolationstykkelsen påvirkes nævneværdigt.

STYROFOAM-løsninger
Beregning af isolationstykkelse
Ved sand og grus over isolationen
Dimensionerende isolationstykkelse d_dim læses ud fra monogrammet (figur 1.52).

F = dimensionerende kuldemængde fås fra kommunetabellen

t_m = årsmiddeltemperatur fås fra kommunetabellen

Ved andre jordarter over isolationen

d_dim.jord = findes ved formlen:

d_dim = d₀ x 1,3
..................... ....l_jord

d₀ = aktuel tykkelse af jordlag over isolationen

l_jord = varmeledningsevne fås fra tabel 11

Nomogram, som giver anbefalet
isolationstykkelse med plade af
FLOORMATE/SOLIMATE som
funktion af F, t_m, d₂ og d₁

Fremspring
For at hindre frosten i at trænge ind under den aktuelle konstruktion er det nødvendigt at isolere et stykke uden for denne.

Grundplader > 4,0 m

Isolationen udføres i henhold til figur 1.53, hvor fremspringet b1 hentes fra tabel 12.

Gennemgående søjler eller vægge inde i pladen isoleres på undersiden i henhold til figur 1.54. Hvis gulvet er isoleret, er det ikke nødvendigt med fremspring.

Grundplader < 4,0 m, vægfundament og søjlefundament

Isolationen udføres som i figur 1.55 eller 1.56, hvor fremspringet b₂ (vægfundament) og b₃ (søjlefundament) hentes fra tabel 12.

Støttemure, kolde kældervægge, nedkørsler
Dette afsnit omfatter kolde frostisolerede konstruktioner, som skal optage niveauspring. Disse skal frostsikres både under fundamentsåle og bag vægge.

Eksempler:

• Væg mod frostudsat jord i uopvarmede lokaler
• Støttemure
• Trapper i terræn

Andre kolde konstruktioner
Det kan være aktuelt at sikre andre små konstruktioner og løst udstyr mod frosthævning. Dette kan være:

• Carporte
• Udvendige trapper
• Store blomsterkasser
• Mindre vandbassiner (tomme)
• Små boder, legehuse osv.
• Bænke, legepladsudstyr

Sådanne konstruktioner vil ofte få frostskader, der skæmmer udseendet og reducerer brugen. Desuden skal de frostsikres, hvis de skal knyttes til faste konstruktioner, f.eks. bygninger. Det er ofte meget nemt at frostsikre sådanne konstruktioner ved at placere dem på FLOORMATE lige under terrænets overflade.

© 2000 The Dow Chemical Company