imageimageimageimageimage
Isolering af grund- og anlægsarbejder - Isolering af idrætsanlæg
image  

l
l
Introduktion
Høje krav til jævne flader og kvalitet gør, at det kan betale sig at frostsikre med SOLIMATE, i stedet for at udskifte store mængder af underlaget.
Med SOLIMATE kan man undgå frostdannelse i jorden med risiko for ujævnheder og mindsket bæreevne, når frosten forlader jorden. Med isolerede baner kan sæsonen forlænges betydeligt. Forårssolen vil hurtigt optø og tørre overfladen, så forårssæsonen kan starte tidligt. Om efteråret vil et godt konstrueret og veldrænet idrætsanlæg, der er isoleret med SOLIMATE, kunne byde på fortrinlige forhold i lang tid efter, at frosten kommer.

At kunne bruge en idrætsarena en så stor del af året som muligt er positivt, set fra brugernes vinkel. Men der er også god økonomi i at bruge investeringerne maksimalt. Ønsket om at komme i gang hurtigt om foråret kolliderer med det naturlige tidspunkt for, hvornår frosten forlader jorden. Det er derfor vigtigt at isolere undergrunden, så der ikke dannes frost.

De isolationsmaterialer, som skal bruges, skal opfylde høje krav, som f.eks.:

  • Meget lav vandabsorption ved diffusion, NS EN 12088
  • God varmeisoleringsevne i hele anlæggets levetid
  • Materialet må ikke påvirkes, når det udsættes for belastning af frost/tø ved temperaturforskelle (NS EN 12091)
  • God styrke mod mekanisk og kemisk påvirkning

SOLIMATE opfylder alle disse krav.

Tænk på, at de største belastninger på isolationsmaterialet sker i løbet af anlægsperioden.

image  

Specifikationer
Dræning
En førsteklasses dræning er en af de vigtigste forudsætninger for alle typer idrætsanlæg. Dræningens effektivitet påvirker såvel anlæggets brugeregenskaber som sæsonens længde.
Den dimensioneres efter nedbørsmængde og banens afløbskoefficient. Der skal lægges tætte overfladebelægninger med hældning eller render, og der skal altid være et tæt system af drænrør i jorden (figur 1.41 og 1.42).



figur 1.41 figur 1.42


Tværs over banen graves 300 mm dybe grøfter med c/c 4 - 6 meter og med en hældning på 10%. I grøften placeres fiberdug og drænrør af plast Ø 75 mm med en hældning på 1:100. Drænrørene tilsluttes en hovedledning Ø 100 - 150 mm rundt om banen. Disse ledes til en drænbrønd og en vandledning ved overfladen. Grøfterne fyldes med drænmateriale, som komprimeres. Det skal helst være groft sand på 0 - 8 mm med gode filtreringsegenskaber (figur 1.41. og 1.42).

Overbygning
Idræts- og fodboldbaner bør konstrueres mindst efter vejklasse III. Befæstelsen skal være 250 - 350 mm tyk og af god grus- eller stenkvalitet til vejbygning.

Overfladedækket er naturligt nok det vigtigste for brugerne. For kunstgræs og syntetiske materialer er dækket også den største udgiftspost. Det er i dag en selvfølge, at de dyreste dæk lægges på frostsikret underlag, isoleret med SOLIMATE, som også opfylder de høje krav.

SOLIMATE 300 eller SOLIMATE 400 lægges i lag over hele banen, så materialet når ud 500 mm til 1,0 meter uden for kanterne. Der bruges isolationsplader med lige kant, som lægges med et mellemrum på mindst 5 mm for at sikre en god dræning. Der udjævnes med tyndere isolation mod frostudsat, ikke-isoleret område mindst 2,0 - 3,0 meter.

 

figur 1.43

Anlæg med udstyr til snesmeltning
Hensigten med et opvarmet anlæg er at kunne bruge anlægget hele året. En passende varmeisolering med SOLIMATE er en forudsætning for, at driftsomkostningerne ikke bliver uoverkommelige.

image  

STYROFOAM-løsninger
Baner med kunstgræs
Kunstgræs er populært, da det byder på gode trænings- og konkurrenceforhold hele året. Selv om anlægsomkostningerne er høje, bliver omkostningerne pr. driftstime lav, da en kunstgræsbane kan erstatte op til 15 baner med naturgræs (figur 1.44).



figur 1.44

Kunstgræsbaner bør isoleres mod frost. Det gøres nemmest og bedst med SOLIMATE. Banen kan fungere fint med mekanisk snerydning uden opvarmning. Som underlag bruges mindst 2 lag (50 + 30 mm) åbent, drænet asfalt. Yderligere oplysninger finder du hos den kommunale idrætsforvaltning.

Friidrætsbaner
Friidrætsbaner stiller endnu højere krav til jævnhed og stabilitet end fodboldbaner. De skal derfor være frostisolerede, jævne og kompakte (figur 1.45).

Overfladen kan være tæt eller tillade, at vand løber igennem. Underlaget skal konstrueres derefter. Som underlag til idrætsanlæg kan man bruge 90 + 60 kg/m3 asfalt AB 12/8, tæt eller åben, i henhold til leverandørens anbefalinger.



figur 1.45

Baner til tennis og andre boldspil
Baner til forskellige boldspil bliver belagt med grus- eller kunststof, men kravet til frostisolering er fælles for alle gode baner.

Kunststofbaner kan i store træk bygges i overensstemmelse med beskrivelserne for idrætsbaner, men kravene til selve overfladen og underlaget til denne angives af leverandøren eller anlæggets konstruktør.
Grusbaner kan blive gode med et godt materialevalg og anlægsarbejde i kombination med en grundig vedligeholdelse.

image  

Kunstisbaner
Introduktion
Kunstisbaner isoleres for at undgå frosthævning, som kan resultere i et ujævnt underlag, og for at spare energi.

Det er en meget kompliceret opgave at planlægge og bygge et kunstisanlæg. Det er derfor ikke muligt at tage stilling til alle forudsætningerne her.

image  

Specifikationer
Det er ikke altid nødvendigt med undervarme i kunstisbaner med sæsondrift med hensyn til frostbeskyttelse. Undervarmen kan erstattes med en større isolationstykkelse, så længe sæsonen ikke varer mere end 6 måneder.
Anlæg uden undervarme dimensioneres af specielt kvalificerede rådgivere. Derfor præsenteres ingen færdige dimensioneringsregler.

Den enkleste kunstisbane består af en grusbelagt flade med nedgravede kølerør og et tilhørende køleanlæg. For at opnå et sportsligt og økonomisk tilfredsstillende anlæg, skal der dog i tilknytning hertil foretages følgende:

  • Frostsikring af jorden for at undgå stor frostforskydning og langvarige skader.
  • Isolering for at begrænse energiforbruget og gøre det muligt at regulere temperaturen og foretage en hurtig isdannelse/smeltning.
  • Eventuel undervarme for at undgå permafrost ved langvarig drift. Hvis sæsonen ikke overstiger 6 måneder, kan undervarmen dog mange gange erstattes med en øget isolationstykkelse - en klart omkostningsbesparende måde.
  • Et baneanlæg af et godt materiale, der egner sig til andre aktiviteter, når banen ikke er isbelagt.

Isolation - varmekabler
En moderne indendørsisbane har i dag to rørsystemer indbygget. Både kølerør, varmekabler - eller rør.

Kølerørene skal bruges til at danne og vedligeholde isen. Men kulden trænger også nedad mod jorden, hvor man faktisk ikke ønsker nedkøling. Jo mere af den lagrede kulde, som spredes i "forkert retning", jo dårligere økonomi får anlægget.

Der er også risiko for, at der dannes frost. Hvis jorden ikke tør op i løbet af den del af året, hvor anlægget ikke bruges, trænger frosten længere og længere ned. For at undgå dette isoleres der med SOLIMATE/FLOORMATE. Når sæsonen bliver længere end 6 måneder, tilføres ekstra varme via varmekabler eller varmerør.

Eftersom mange isbaner også bruges til andre aktiviteter, skal isen kunne fjernes. Med en godt varmeisoleret betonplade kan dette gennemføres nemt og hurtigt.

En korrekt dimensioneret isolationsplade af SOLIMATE/FLOORMATE sørger for, at kulden holdes ved overfladen og hindrer den i at trænge længere ned. Mængden af jord, som skal bortskaffes, mindskes betydeligt, når der bruges SOLIMATE-isolation.

Der findes to typer kunstisbaner:

A. Permanente kunstisbaner med helårsdrift

Disse anlæg bygges og drives efter forholdsvis enkle forudsætninger:

  • Altid undervarme
  • Forholdsvis små krav til temperaturregulering af isen
  • Gulv og andre genstande placeres over isen, eller isen fjernes

B. Baner med tidsbegrænset isbelægning

Hallen bruges også som koncertsal, messehal osv.

Det er en stor fordel, hvis sådanne baner til en vis grad er "termisk træge". Overbygningen over kølerørene bør være mindst mulig, og isolationen bør ligge så højt som muligt, så hhv. frysnings- og optøningstiden bliver så kort som mulig. Asfaltbaner kan være et muligt alternativ, men de mekaniske påvirkninger i kombinationshaller er ofte så store, at beton er en bedre løsning. Kombinationsbrugen er også ofte dimensionerende for SOLIMATE/FLOORMATE-isolationen.

Det er sjældent nødvendigt at bruge undervarme i sådanne baner, men den indbygges ofte af hensyn til fleksibilitet på langt sigt.

image  

STYROFOAM-løsninger:

Det er viktig å bruke isolasjonsmateriale som har:

  • Stor trykfasthed over lang tid (se NS EN 1609). Dette sikrer, at isolationen ikke skades/forringes, hverken under anlægs- eller driftsperioden. Stor trykfasthed giver fleksibilitet i brugen af hallen.
  • Stor modstandsevne mod påvirkning af frysning/tøning i fugtige miljøer (NS EN 12091).
  • Meget lav vandabsorption ved diffusion (NS EN 12088).
  • 50-årsværdier på varmeledningsevnen.

STYROFOAM produkterne opfylder alle disse krav, som nævnes i testmetoderne NS EN.

 

figur 1.46

 

figur 1.47

 

figur 1.48

 

figur 1.49

image
Næste side:
Frostsikring af uopvarmede konstruktioner

Relaterede emner:
image
STYROFOAM-løsninger
Isolering med STYROFOAM

© 2000 The Dow Chemical Company