Dimensioneringsforudsætninger
Frostsikring med isolationsmaterialer baseret på varmemagasinet i jorden fra sommerhalvåret. Isolationslaget reducerer varmetabet i vinterhalvåret, så frosten ikke trænger ned i den frostudsatte undergrund. Varmemagasinet øges, jo højere årsmiddeltemperaturen er på stedet.

Frostpåvirkningen karakteriseres ved stedets frostmængde F, der er summen af lufttemperaturerne under frysepunktet, ganget med den aktuelle tid pr. døgn for hele frostsæsonen.

Den udtrykkes normalt i "timegrader" (h°C). F₁₀₀ angiver den frostmængde, som statistisk set antages at blive overskredet én gang hvert hundrede år. F₁₀ og F₂ er tilsvarende frostmængder for hvert tiende år hhv. hvert andet år. F₁₀₀ kan i praksis betragtes som stedets maksimale frostmængde og F₂ som middelfrostmængden.

Årsmiddeltemperaturen t_m og frostmængderne i luft, F₁₀F₁₀₀ - , er opgivet for et repræsentativt udvalg af kommunerne i Norge i kommunetabellen.

Med kendskab til disse frostmængder og den stedlige årsmiddeltemperatur har man via beregninger fundet de tilsvarende isolationstykkelser, der hindrer nedtrængning af frost i den frostudsatte undergrund. Resultaterne h₁₀ - h₁₀₀ ses i kommunetabellen. Der er regnet med snefri flader.

Lokale klimaforhold skal altid vurderes ved praktisk dimensionering! I højereliggende områder skal frostmængden øges og årsmiddeltemperaturen justeres en smule ned. Det samme er gældende for områder med meget koldluft og udstråling. Særligt i fjordområder kan frostmængderne variere meget fra sted til sted. Hvis kommunecenteret ligger ved fjorden, kan tabelværdierne være alt for lave i dalstrøgene i samme kommune. Kontakt lokalkendte folk og under alle omstændigheder kommunens tekniske personale!

En fritliggende snefri, isoleret flade vil på grund af udstråling mod kold himmel få en lavere overfladetemperatur end luftens og dermed en større frostmængde. Dette kompenseres til en vis grad af solindstrålingen om foråret og efteråret og er derfor medregnet i dimensioneringsdiagrammet for normale udendørs forhold.

For overflader med meget udstråling og lille solindstråling, f.eks. i skygge/nordsider, bør frostmængderne justeres noget op, hvis fladerne også er konstant sneryddet. Modsat får flader under tag ca. 10 % mindre frostmængde.

Korrektion af årsmiddeltemperaturen:
I Norge synker årsmiddeltemperaturen normalt med 0,6 - 0,7 °C for hver 100 meters stigning, og dette kaldes "den vertikale temperaturgradient". For at opretholde sikkerhedsniveauet på højereliggende steder ved frostsikring med isolering, skal de korrigerede årsmiddeltemperaturer beregnes ved at reducere værdien i kommunetabellen med 0,7 °C pr. 100 meters højdeforskel mellem anlægsstedet og kommunecenteret. For typiske dalstrøg i indlandet kan denne temperaturgradient være betydelig mindre, men en reduktion af den beregningsmæssige korrektion på sådanne steder bør være baseret på oplysninger om de aktuelle temperaturforhold og ikke kun på antagelser.

Er årsmiddeltemperaturen på stedet mindre end +1 °C, er varmemagasinet i jorden så lille, at metoden bliver usikker og kræver en ekspertvurdering for at beregne frostsikringen.

© 2000 The Dow Chemical Company